Færre ældre er på stærkt smertestillende medicin

På fem år er antallet af ældre behandlet med stærkt smertestillende medicin faldet fra hver femte til hver sjette.

Af Markus Valentin Jakobsen, Mathias Oleander og Anders Jønsson

I 2020 har hver sjette borger i alderen 65 og derover indløst en recept på stærkt smertestillende medicin, bedre kendt som opioider. Tallet er faldende, og i 2015 var det hver femte borger i samme aldersgruppe. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

Bedre kontrol over recepter

En forklaring på det faldende brug af opioider til ældre kan ifølge Morten Hesse, professor ved Center for Rusmiddelforskning, findes i et nyt kontrolsystem.

Hvis en læge udskriver mange recepter på opioider, så får embedslægen automatisk en besked, og kan derefter reagere, hvis der skal skrides ind.

Desuden påpeger Morten Hesse, at der er nogle opioider, som tidligere var klassificeret som milde, der nu også bliver registreret i systemet. Det gælder bl.a. stoffet Tramadol, som det er blevet sværere at udskrive meget af.

Kommunale forskelle

Ser man på de forskellige kommuner, er der stor forskel i, hvor mange ældre der er på stærkt smertestillende medicin. De fem kommuner der bruger flest opioider ligger alle i Region Hovedstaden, hvorimod de kommuner der bruger færrest er mere spredt ud.

Ifølge Morten Hesse, kan forklaringen være, at indbyggerne i de forskellige kommuner kan være meget forskellige.

»Er der mange arbejdsløse i en kommune eller mange nedslidte af fysiske hårde arbejdsliv, er der mange som har smerter og mange på opioider.«

Målsætning om reduktion

I 2018 blev der afsat 14.3 millioner kr. i finansloven, til at fokusere på netop opioider. Pengene skulle bruges i perioden 2018-2021. Sundhedsstyrelsen lagde en plan for, hvor der skulle sættes ind, men lagde ikke en fast målsætning for, hvor langt opioidforbruget skulle ned. 

Det skyldes ifølge Morten Hesse, at smertestillende medicin er et komplekst emne. Nogle opioider er mere skadelige end andre. Ifølge ham, handler det om at have en løbende diskussion om, hvorvidt folk, som har brug for stærkt smertestillende, holdes på så hensigtsmæssigt medicin som muligt, fremfor at lave målsætninger. 

Positiv vs. negativ

Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning, påpeger, at man ikke kan konkludere, om det er positivt eller negativt blot ud fra udviklingen.

Han anerkender dog at det er et vigtigt fokusområde, eftersom at ældre er i målgruppen for smertestillende medicin, og at de derfor er i større risiko for at blive afhængige. 

Han fortæller, at de i USA havde problemer med ældre, der var blevet afhængige af opioider efter en endt behandling. Det pludselige stop af medicinen fik dem i stedet til at opsøge opioider på det illegale marked, da de ikke længere kunne få deres medicin fra lægerne.

Ifølge Mads Uffe Pedersen kan man godt stoppe medicineringen med opioider på en ordentlig måde ved at trappe ned efter behov. 

»Hvis det bliver gjort ordentligt, så er det positivt. Om det bliver gjort ordentligt skal jeg slet ikke afgøre.«